Hvordan gør vi tranbjerg til et bedre og trygt sted at være?

Kære skønne unge mennesker – kære forældre, kære alle borgere:

Vi har brug for jer – i fællesskab skal vi ideudvikle og nå frem til, hvad der skal til for, at Tranbjerg bliver et trygt og godt sted for alle – både børn, unge og alle andre 🙂

Derfor indbyder vi til dialog og workshop den 4. december kl. 18.30.

Vi giver lidt pizza og sodavand og håber at I kvitterer ved at tage jeres ideer med. Det er især vigtigt, at vi hører fra jer mellem 10 og 18 år. Tag jeres forældre med. Så vi i fællesskab kan drøfte, hvad der skal til for, at vi får et trygt og godt Tranbjerg for alle. Hvad mangler I – er det mødesteder, hyggeområder, steder at hænge ud med hinanden? Hvordan tager vi godt vare på hinanden og på både de små og de store? Og har du ikke børn, er du selvfølgelig også meget velkommen.

Det er på mødet, at vi kan lytte til hinanden og finde gode løsninger – i fællesskab. Alle er velkomne.

Vi holder mødet onsdag den 4. december kl. 18.30-21 på Tranbjergskolen, afdeling Grønløkke i kantinen.

Af hensyn til antallet af pizzaer, har vi brug for, at du sender en sms med dit navn og er I en familie, så skriv hvor mange I kommer. Send en sms til 42406544 med navn og alder på deltagere senest 1. december.

INPUT på mødet:
Vi har indbudt personer fra Aarhus Kommunes Børn og Unge afdeling og Østjyllands Politi til at fortælle om, hvordan der generelt bliver arbejdet med at skabe tryghed, og hvor vi som lokalt samfund kan bidrage – til glæde for os alle. Det er vores område, vores fælles ansvar at tage vare på hinanden.

Vi glæder os til at se jer
mvh. Tranbjerg Fællesråd

Hent plakaten – Tranbjerg skal være et trygt sted i A4 str.