VISION TRANBJERG 2050

Processen frem til forslaget.

Tranbjerg fællesråd, har siden opstarten af planstrategi-processen afholdt en række borgermøder, hvor idéer og holdninger blandt borgerne til byudviklingen her i Tranbjerg, er blevet noteret ned og bearbejdet. Temaerne for møderækken, har været visioner for byudvikling i Tranbjerg frem til 2050. De borgere der har deltaget i møderækken, har alle bidraget til nærværende oplæg til politikerne i Aarhus byråd. Tranbjerg Fællesråd opfordrer byrådet, til at indarbejde visionen for lokalsamfundet Tranbjerg i det byplansarbejde der pågår.

Videopræsentation: Video Tranbjerg 2050 – link til Facebook

Hvad kendetegner Tranbjerg som lokalsamfund.

Tranbjerg er en lav forstad med mange villaer, rækkehuse og tæt-lav boligforeningsbyggeri, som har byudviklet sig ved at inddrage mere og mere landbrugsjord , og dermed vokset betragteligt arealmæssigt. Der er et udviklet stisystem, der betyder at de fleste kan komme frem enten på gåben eller på cykel internt i Tranbjerg. I takt med den arealmæssige byudvikling, er funktioner som skole, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder mv blevet spredt ud over hele Tranbjerg, og de mennesker der bosætter sig i yderzonen får længere og længere til disse faciliteter hvis vi fortsætter denne udvikling. Der kommer til stadighed forslag ind til kommunen om at inddrage landbrugsjord i periferien af Tranbjerg. lokalplanforslag som hver for sig kan være fantastiske boliger for den enkelte familie og hvor efterspørgslen er til stede, men som ikke tager højde for den eksisterende infrastruktur og ønsket om at have nogenlunde tæt til indkøbsmuligheder for den enkelte familie, og tæthed til institutioner og skole. Der er rigtig mange borgere, som har boet det meste af deres liv i Tranbjerg – med et kort afstik til storbyen under uddannelsen. Når de selv stifter familie, vil mange gerne tilbage til Tranbjerg og gerne i et parcelhus med en have. Mange af de ældre boligejere, vil egentlig gerne have et mindre hus og knap så stor en have at passe – men mulighederne for at blive her i Tranbjerg og finde ren mindre bolig måske lejlighed med en fælles have er begrænset. Centrum af Tranbjerg bliver mere og mere udvandet, efterhånden som byen spredes ud over større og større områder.

Den overordnede trafikstruktur med Letbanen i Tranbjerg

Det oprindelige centrum i Tranbjerg var stationen. Med årene har dette centrum fået mindre og mindre betydning, og man kan ikke længere kalde stationen for centrum af Tranbjerg. Stationen og det omkringliggende område, er meget slidt, og trænger til en opfriskning. Bebyggelsesprocenten er meget lav, så der kunne laves byfortætning med nye boliger der ville få en attraktiv beliggenhed ved den ny letbane. Ombygning af perronfaciliteterne og etablering af store containere mm. Har ikke ligefrem forskønnet området. kommer til at pågå allerede i år. Den manglende planlægning/kommunikation mellem byplanlæggerne og letbanens organisation, er påfaldende for borgerne, og de løsninger der er pt er fremkommet, er mildt sagt uskønne. Det haster derfor med at få lukket op for en dialog om mulighederne, for at skabe en samlet løsning, så de trafikale omlægninger af stationen ikke umuliggør fremtidige løsninger med boliger tæt på banen. Den nuværende trafikplan for Letbanen har en begrænsning med 4 afgange i timen. Når udbygningen af letbanen med fremtidige spor skal planlægges, er vores vision at der bliver plads til en linieføring der går igennem Tranbjerg på den ene eller anden side af den grønne kile øst vest i Tranbjerg. Forbindelsen til Hasselager og ind mod byen vil give god mening for mange af borgerne i Tranbjerg, og åbne op for centrale stoppesteder ved det nye undervisningscenter og Tranbjerg butikscenter, samt give de borgere der nu bor isoleret for offentlige transportmidler i den vestlige del af Tranbjerg en mulighed for at benytte offentlig Tranport i fremtiden. Samtidig kan frekvensen af afgange forøges.

Mulig linjeføring af nye letbanespor i Tranbjerg

Tranbjerg Centrum

Bygningerne på Kirketorvet er opført i perioden fra 1970 til 1973, i en meget éns byggestil. Centerbebyggelsen, der er fra 1973, har fået et meget dårligt ry i dagspressen som værende en lokal ”øjebæ” og udnævnt som værende et af de grimmeste indkøbscentre i Aarhus. Tranbjergskolen er delt i 2 dele med en afdeling på Kirketorvet og en afdeling på Grønløkke. Delingen betyder en række praktiske udfordringer for både børn og lærerne. Nøglen til at realisere dette, er salg af både skolen, parkeringspladsen og de bygninger der er ejet af kommunen og de private rundt om Kirketorvet, og udvikle en samlet plan for center og beboelse på stedet. Indtægten fra salget af skolen og kommunens øvrige arealer, skal danne det finansielle grundlag for etablering af det nye uddannelses- og idrætscentrum. Når bygningerne er væk, kan et nyt indkøbscenter med integrerede boliger realiseres. Kirketorvet er centrum af byen, og med de gode stisystemer er der mulighed for at komme nemt og sikkert frem for de fleste på enten cykel eller gå-ben. De nye områder til bybebyggelse og fortætning, ligger alle indenfor en afstand af 1000 meter fra Kirketorvet. De dagligvarebutikker der er i centeret, skal flyttes hen til det nye moderne indkøbscenter i flere etager. Der skal etableres specialbutikker der er til for de børnefamilierne der bor i Tranbjerg. Servicefunktioner som lægehus, fysioterapi, daginstitutioner skal tænkes ind i centeret. For at sikre liv hele døgnet på stedet, kan indkøbscenteret kombineres med beboelse øverst på centeret. Med nærbanen der får stoppested ved bycentrum bliver det et super attraktivt bosted.

Visionen:

Tranbjerg Centrum syder af liv. Centeret indeholder dagligvarebutikker, specialbutikker, servicefunktioner, og oplevelsesmuligheder bygget sammen med boliger. Den nemme tilgang til letbanen, og den store parkeringskælder, betyder at centeret har et kæmpe opland. De mange tusinde mennesker der hver dag benytter centrets faciliteter har skabt mange lokale arbejdspladser, og med de mange attraktive boliger ovenpå centeret, er Tranbjerg Centrum et sted man lever. I den dialog mellem interessenterne, der er nøglen til transformationen fra det nuværende indkøbscenter til det fremtidige ”Tranbjerg Centrum” kan lade sig gøre, er det uhyre vigtig at kommunen sætter sig ved bordenden og styrer processen fremadrettet. Der er utrolig meget velvilje blandt interessenterne omkring det nuværende Kirketorv, til at bidrage aktivt i processen, men ejere og lejere har understreget , at der skal tages hensyn til deres investeringer og logistikken omkring transformationen nøje tilrettelægges så butikkerne ikke dør i byggerod. Kirkens beliggenhed som en del af centrum af Tranbjerg, er ligeledes vigtig at medtage i overvejelserne. Tranbjerg Fællesråd vil gerne være med til at blande kortene rigtigt. Tranbjerg uddannelsescenter Grønløkkeskolen ombygges til én ”Tranbjerg Skole”, med plads til alle elever helt fra vuggestuen og op til 10 klasse og ungdomsskole, så idéerne fra ny nordisk skole kan folde sig rigtigt ud. Skolen kan bygges i 3 etager og der kan etableres flere idrætsfaciliteter f. eks. en hal nr.2 og en svømmehal, der er et stort behov for disse idrætsfaciliteter allerede nu på stedet. AIA Tranbjergs nuværende spredning af faciliteter over hele Tranbjerg, kan samles her, og grundlaget for driften af en ny multihal og en ordentlig svømmehal kan blive mulig. Hele ungdommen kan bruge stedet som samlingssted. Lige ved siden af skolen, er der mulighed for at etablere endnu en uddannelsesinstitution. Der kunne f.eks. blive plads til en ungdomsuddannelse, med mulighed for også at etablere ungdomsboliger og kollegieværelser på stedet. Igen med mulighed for at bygge op i 3 etager på stedet.

Visionen:

Tranbjerg Uddannelsescenter, huser de godt 1.000 folkeskoleelever i Tranbjergskolen, der er bygget sammen med AIA-Tranbjergs sportsfaciliteter. De nye sportslinjer i de ældste klasser er populære og tiltrækker elever fra hele Århus. Det er supernemt at komme til skolen med letbanen der holder lige udenfor skolen. 300 af eleverne fra ungdomsuddannelsen, der er nabo til Tranbjergskolen, benytter sig af de superlækre kollegieboliger der er bygget sammen med skolen. Ungdomslivet i byen stortrives. Den dialog der skal til, for at bringe visionen videre til navnlig forældregruppen i de 2 afdelinger af Tranbjergskolen, vil Tranbjerg fællesråd gerne medvirke til. Rammerne om skolen og uddannelsescentret skal fastlægges sammen med AIA så idrætsfaciliteterne tænkes ind i løsningen, og ombygningen tilrettelægges så skånsomt for både uddannelsesinstitutionen som idrætslivet der skal fungere i byggerodet. Også her, er det vigtigt at Kommunen sidder for bordenden når projektet skal føres ud i livet. Hvor og hvordan bliver vi flere i Tranbjerg. Trafikken på landevejen, er en daglig støjplage for dem der bor langs med landevejen helt fra Gl. Tranbjerg til de nye boligområder langs landevejen i den sydlige del af Tranbjerg. Hvis man åbner op for muligheden for at udvikle en ”levende støjmur” i form af sammenhængene huse eller lejligheder med facader mod landevejen der er støjabsorberende i Gl. Tranbjerg, vil resultatet blive både byfortætning med nærhed til letbanen, og en lyddæmpning der vil kunne mærkes af alle de resterende beboere i Gl. Tranbjerg. Da landevejen ligger 6 meter over terræn hvor den er højest, vil det give god mening at lade bebyggelsen stige til 3 etager hvor det er højest. Kendetegnet ved Tranbjerg som bysamfund, skal forsat være et relativt lavt bysamfund hvor privatlivets fred for indkig er dybt forankret i dem der bor har. De 3 etager, har været et gennemgående tema i de snakke der har været på borgermøderne vi har afholdt.

De samme støjproblemer der generer i gl. Tranbjerg, giver også daglige støjplager både Kirkevænget og Jegstrupvænget. I princippet kunne en kæderække af huse i 2 etager med støjabsorberende facader fortsætte her også, men ved at grave landevejen ned og sætte et låg over, elimineres støjen fra landevejen helt, og der gives plads til byfortætning med parcelhus huse på arealet mellem de 2 vænger. Samtidig bindes byen på ny sammen, med denne ”faunapassage for mennesker”. Udfyldning af de huller der er i Tranbjerg, bør ske med skelen til let tilgængelighed til offentlig transport og samtidig hvor man kan tillade sig at bygge tæt uden at det vil genere eksisterende bebyggelser. Hele Tranbjerg Centrum, er oplagt at tænke byfortætning ind i ikke mindst fordi lejlighederne kan være med til at finansiere et så stort byggeri, og de vil være super attraktive boliger både for unge som for ældre mennesker, og sikre at der er liv i en sådan stor bebyggelse hele døgnet rundt. Området der ligger som bar mark mellem Kirkevænget og Trankærgaardsvej er et område der med den kommende trafikplan ligger både meget frit og meget centralt, og et område hvor mindre boliger med fælles faciliteter kunne blive super attraktive. Når letbanesporet langs den grønne kile bliver etableret, ville byudvikling i den vestlige del af Tranbjerg også blive attraktiv.

Visionen:

Tranbjerg er en sammenhængende by med en god gennemtænkt og fungerende infrastruktur hvor det er let at komme rundt for gående og cyklende trafikkanter, og hvor den offentlige transport i form af letbanen og buslinjer er tæt på langt de fleste boliger. Området er kendetegnet ved et stort antal parcelhuse med børnefamilier, og en række ungdomsboliger og ældreboliger der muliggør at man kan flytte rundt i Tranbjerg gennem et helt liv alt efter hvor man er i livet. Rammerne for hvor og volumen af boligerne der skal bygges i de huller der er tilbage i Tranbjerg, bør fastsættes af kommunen. Sammensætningen af privat og alment byggeri bør italesættes i stil med den italesætning der er sket ved rammerne for ø-kvarteret. Derefter skal der åbnes op for private bygherrer, som kan udføre attraktive bomiljøer.