Nu åbner den nye Netto
Skrevet af Lisbeth Faurholt d. June 05 2010 08:51:28
Første åbningsdag bliver tirsdag 22. juni, hvor kunderne blandt andet vil blive budt på jazz.
Der er lagt op til et brag af en åbningsfest, når Netto tirsdag 22. juni kl. 9.00 åbner en helt ny butik i Tranbjerg. Fra klokken 8.30 bliver serveret kaffe og rundstykker udenfor forretningen til de morgenfriske. Og hele dagen vil der være smagsprøver og mange åbningstilbud.
Klokken 9.00 spiller Nettos jazz-orkester op til en festlig dag.
Butikken, som er nyindrettet i de lokaler, hvor SuperBest tidligere havde til huse, på Børupvej 3, får et bruttoareal på 1100 kvadratmeter. "Det giver mulighed for at præsentere en rigtig flot og overskuelig butik med god plads til at komme rundt", fortæller udviklingschef Carsten Hadsbjerg.
Der er ligeledes gode parkeringsfaciliteter, idet der er 55 P-pladser uden for butikken.

Butikschef ansat
Det er butikschef, Biwar Mosa på 27 år, der kommer til at stå i spidsen for butikken.
Biwar Mosa har været salgsleder og souschef i Netto Beder og siden arbejdet sig op gennem systemet.
Det er første gang Biwar Mosa skal åbne en helt ny Netto butik, og både han og personalet, der kommer til at bestå af 18 til 25 medarbejdere, glæder sig meget til at åbne den nye butik.
Netto holder på åbningsdagen åbent helt til klokken 22.00.
Kilde: Hanne Vammen, Lokalavisen