|
Alarm: 112
Politi: 114
Østjysk Energi: 87 801 177
Tranbjerg Varmeværk: 86 292 588
Vandforsyning: 89 401 800
Vejvedligehold: 89 404 400
Renovation: 87 441 111
Lægevagt: 70 113 131
Skadestuen: 87 315 050 |
Busruter 1 - 11 - 52 - 81 202 Tog Odderbanen Taxa Aarhus Taxa 89 484 848
DANTAXI ApS 40 303 747
Århus Mini Taxi 86 164 700
Østjydsk Mini- & Turistbusser ApS 86 195 400 |
· Gæster online: 2
· Brugere online: 0
· Antal brugere: 167
· Nyeste bruger: lillevi
|
|
| De første beboere flytter ind Østergårdsparken |

Her den 1. marts, som er en forårsdag ifølge kalenderen, flytter de første beboere ind i 24 lejligheder i det nye byggeri i Tranbjerg Syd. Desværre har vinteren ikke helt sluppet sit tag i landet endnu og entreprenøren siger da også til Tranbjerg.dk, at vintervejret har drillet noget. Selvom man har brugt små tekniske tricks som elektriske varmemåtter til optøning af jorden for at kunne lægge fliser m.m. omkring boligerne, så mangler der stadigvæk lidt arbejde omkring boligerne. Jo - 2½ måneds vinter sætter sine spor mange steder.
Men da husene som noget forholdsvist nyt leveres præfabrikeret fra BM Tag i Hobro, så har det været muligt at få de første boliger færdige til tiden på trods af vintervejret.
De nye rækkehuse som tages i brug nu er en del af en ny afdeling under AL2bolig. Udlejningen foregår via www.aarhusbolig.dk Læs mere og se billeder af byggeriet på www.al2bolig.dk
Senere skal Brabrand boligforenings område ved Ingerslevvej overfor Fakta bebygges og der er nogle ”små” parceller til salg ud mod Landevejen. Jo der sker noget i den sydlige del af Tranbjerg i disse år. Og hjertelig velkommen til de nye borgere i Tranbjerg!
Kilde: BMByggeindustri |
· jorgen_dahlgaard d. March 01 2010 09:22:23 ·
|

|
| Usædvanlig kold nat i Tranbjerg |
Natten til onsdag den 24. februar blev en rigtig kold vinternat.
På DMI's målestation i Tranbjerg blev den laveste temperatur målt til hele -16,3 grader - sandsynligvis den laveste temperatur i Tranbjerg i denne vinter!
Temperaturen måles i 2 meters højde over jorden og da vejret var stille og klart, har temperaturen i jordhøjde sikkert været endnu lavere. Så vinteren bider fra sig til det sidste, må man sige.
Danmarks Meteorologiske Instituts målestation her i Tranbjerg hedder i øvrigt "Århus" på DMIs hjemmeside. Direkte link til observationer fra den lokale målestation: Link
NB: Desværre er vindmåleren på målestationen her i Tranbjerg ude af drift pt., oplyser DMI til Tranbjerg.dk |
· jorgen_dahlgaard d. February 24 2010 20:28:34 ·
|

| Generalforsamling i Tranbjerg Fællesråd 2010 |
Der afholdes ordinær generalforsamling i Tranbjerg Fællesråd:
Tirsdag den 23. februar 2010 kl. 19.00 på Tranbjerg Lokalcenter, Torvevænget 3.
Du er velkommen også som almindelig borger i Tranbjerg, men kun medlemmer af Fællesrådet har stemmeret.
På generalforsamlingen kommer områdechef ved Århus Kommune Linda Oddershede og fortæller om RULL-projektet, som er projekt til forbedring af de pædagogiske og tekniske inde- og udemiljøer i Århus Kommunes skoler, dag- og fritidstilbud. Miljøerne skal i højere grad inspirere børn og unge til aktiv brug af deres kroppe og sanser og stimulere deres krea-tivitet og inviterer til leg og læring.
Der er afsat 1,3 mia kr. over en 10 årig periode til disse forbedringer og det er vigtigt at vi alle i Tranbjerg kommer med idéer, der er til gavn for projektet og os alle i byen. Et af forslagene indtil nu er at der skal ske en samling af byen og så er en multihal også nævnt.
Der er selvfølgelig mange i Tranbjerg, som har kreative og spændende tanker om hvad der kan gavne borgerne i Tranbjerg, så mød op og fortæl hvad netop DU har af gode idéer.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Konstatering fremmødte og stemmeberettiget
4. Godkendelse af nye medlemmer ifølge vedtægterne § 3
5. Aflæggelse af beretning om fællesrådets virke i den forløbne periode
6. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
7. Indkomne forslag
8. Godkendelse af budget, samt fastlæggelse af kontingent for 2010
9. Valg af bestyrelse:
På valg er følgende:
- Kasserer Mogens Laursen - villig til genvalg
- Bestyrelses medlem Metin Aydin - modtager ikke genvalg
- 2.supleant Bjarne Nielsen - villig til genvalg
- 2 revisorer John Bo Andersen og Jørgen Lindhardt er villig til genvalg
- revisor suppleant Bent Åge Henriksen
10. evt. |
· jorgen_dahlgaard d. February 18 2010 23:24:19 ·
|

| Ønsker om vej- og stiprojekter i Tranbjerg 2010 |
Fællesrådet har en del ønsker om forbedringer af stier og veje i Tranbjerg. Noget af det vigtigste er at få de enkelte stisystemer til at hænge sammen på en fornuftig måde. F.eks. dur det ikke med en stejl trappe på en cykelsti som ved tunnelen under den store landevej.
Kommunen har lavet en lang liste, hvor de alle kendte projektønsker er opført - nogle gange er de enkelte projekter delt op i flere mindre dele. Du kan se listen fra 2009 her: Pdf. Det er dog ikke alle ønsker, som stammer fra Fællesrådet. Desuden kan listen virke noget indforstået, men vi bringer den her til orientering. Og du bør have forståelse for, at der er tale om et arbejdspapir. Vi arbejder på at lave et kort, hvor tingene er tegnet ind.
Vi snakker jævnligt med Århus Kommune – især afdelingen for Trafik og Veje – om trafikforholdene her ude i Tranbjerg. Vi har haft to møder her i januar måned 2010 bl.a. om listen med ønsker om nye projekter. Desuden har vi drøftet de kaotiske trafikforhold på Orholt Alle for fodgængere og cykellister. Fællesrådet har i januar sent et brev til Trafik og Veje med vores ønsker til listen med sti- og vejprojekter. Du kan se brevet her: Pdf.
|
· jorgen_dahlgaard d. February 11 2010 13:00:46 ·
|

| Tranbjerg Kirke |
BABYSALMESANG
For fjerde gang tilbyder Tranbjerg Kirke et kursus i babysalmesang og rytmik for tre til otte måneder gamle småbørn.
Kurset har været en stor succes og er igen i gode hænder hos den erfarne musikpædagog Ingrid Oberborbeck.
Småbørn, som ikke kravler eller går endnu, er særligt modtagelige for deres forældres stemme, toner, melodier og kirkerummets særlige atmosfære.
På kurset går deltagerne rundt i hele kirkerummet og afprøver akustikken forskellige steder, og der synges og ammes.
Prisen for kurset er 200 kroner.
Det begynder onsdag 27. januar i Tranbjerg Kirke og varer i alt 10 onsdage fra klokken 11 til 12. Der er ingen undervisning i uge 7 og i uge 13.
Tilmelding kan ske på Kirkekontoret, der er åbent mandag til fredag klokken 10 til 13, torsdag tillige klokken 15 til 17.
_____________
KYNDELMISSE - LYSGUDSTJENESTE
“Kom til lysgudstjeneste i Tranbjerg Kirke og oplev, hvordan lyset kan jage mørket på flugt”.
Sådan lyder opfordringen fra Tranbjerg Kirke, der har taget den gamle tradition med at fejre kyndelmisse op.
Ved gudstjenesten, der finder sted på tirsdag 2. februar kl. 19, deltager Tranbjerg Koret.
Kilde: Lokalavisen |
· Lisbeth Faurholt d. January 27 2010 07:21:07 ·
|

| Kvindefodbolden ruller! |
Så Starter kvinde fodboldsæsonen i AIA Tranbjerg,
Mød op lørdag d. 6. februar kl. 14.00 til kl. 16.00, vi starter op med lidt træning og derefter vil der være suppe i klubhuset.
Vi vil i år starte et nyt 11 mandshold senior damerhold op, så skulle du være interesseret, så mød op.
Der er omkring 10 - 12 spillere, der har været til møde og vist interesse.
Der er også en træner i kikkerten.
Udover 11 mandsholdet, har vi et 7 mandshold, så vi har plads til alle ambitioner.
Vi vil gerne se nye som gamle spillere.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere så ring til:
Gitte Birk Svendsen tlf.: 2840 6020
Brian Pedersen tlf.: 2360 0494
For AIA-Tranbjerg
Anni Okkerstrøm Pedersen
|
· admin d. January 24 2010 00:00:00 ·
|
|
 |
| Ny journalist på Lokalavisen for Århus Syd |
Hanne Vammen, 42 år, er fra nytår startet som journalist på Lokalavisen Århus. Hanne bor i Ry og har senest arbejdet som kommunikationsansvarlig i en privat virksomhed.
Hun er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus i 1993 og var i praktik i Europa-Parlamentets Pressetjeneste i Luxembourg og på Landsbladet i København. Hun har desuden været på Horsens Folkeblad og har arbejdet med radio hos Danmarks Radio, så der er tale om en erfaren og alsidig journalist.
Hanne bliver en del af Århusredaktionen, der udgiver fire lokale ugeaviser og vil primært skrive for Lokalavisen Århus Syd.
Kilde: Lokalavisen |
· Lisbeth Faurholt d. January 23 2010 21:30:46 ·
|

| Fra skoleleder til mediemand |
Troels Klit går på efterløn og starter eget firma
1. marts siger Troels Klit farvel til Tranbjerg Skole efter 18 år som skoleleder og goddag til en tilværelse som selvstændig med firmaet Mediemanden.
Beslutningen om at stoppe som 63-årig - han fylder i februar - blev taget allerede for et par år siden. Og han har haft tid til grundigt at overveje, hvad det nye store frikvarter skal bruges til.
"Jeg mener, at det at fortælle historier er noget, der er brug for", fortæller Troels Klit.
Med sit firma Mediemanden har han tænkt sig at henvende sig til familier, hvor den ældre generation gerne vil fortælle børn og børnebørn om deres rejse gennem tiden.
"Jeg har for nylig mistet mine forældre, og hold da op alt det, som jeg havde taget for givet og troede, at jeg vidste noget om. Men det viste sig, at det gjorde jeg egentlig ikke. Du kan samle en sølvske op fra et skab, og så er der nogle initialer, men hvornår og i hvilken anledning blev skeen egentlig givet. Du ved det ikke", siger han.
Troels Klits tanke er at tage ud og besøge interesserede familier nogle gange og lave interviews, tage fotos og optage video, ligesom han vil kigge i fotoalbum og på de gamle billeder og ting, der hænger på væggene. Meningen er, at der ud af besøgene skal komme en billedbog og en dvd-film suppleret af et slægtstræ i fire til fem led, som familierne så kan købe.
På iværksætterkursus
For at forberede sig på tilværelsen som selvstændig har Troels Klit været på et iværksætterkursus på Århus Købmandskole i Viby i efteråret, så han føler sig godt rustet.
Ud over firmaet vil Troels Klit ud som lærervikar, og han har taget kontakt til skolerne omkring Beder, hvor han bor. Tiden skal også bruges på familien, der tæller hustruen Lene, 52 år, der er afdelingssygeplejerske på Århus Kommunehospital (Ved sammenlægningen Århus Sygehus), og de fem sammenbragte børn Sofie, 21 år, Tina, 28 år, Pia, 33 år, Birgitte, 35 år, og Charlotte, 37 år. Der er også fire børnebørn, som Troels Klit gerne vil være mere sammen med.
"Som skoleleder er du på, så jeg har ikke haft megen fritid. Det er et job, der slider på én. Du er altid i første række, og alting hænger på dig", fortæller Troels Klit.
Vemodigt farvel
Selv om Troels Klit glæder sig til at få mere tid, er det ikke uden vemod, at han siger farvel til Tranbjerg Skole. Han blev uddannet lærer fra Århus Seminarium i 1969 og arbejdede i 18 år på Strandskolen i Risskov kun afbrudt af et år som udvekslingslærer i Skotland i 1981/82. Efter en afstikker til Løvel Skole ved Viborg, hvor han var skoleleder, kom han til Tranbjerg Skole 1. marts 1992, og han kan se tilbage tilbage på en skole i forandring.
I dag er der 602 elever fra børnehaveklassen til og med 9. klasse og 85 ansatte. Men oprindelig var skolen en landsbyskole. I Troels Klits tid som skoleleder er der kommet nye læringssyn til, en ny skole, Grønløkkeskolen er skudt op i Tranbjerg, med et tæt samarbejde til følge, og skolerne er blevet organiseret i Børn og Unge Forvaltningen i Århus Kommune.
Efter Troels Klits mening har den nye organisering givet mere sammenhæng mellem skolerne, og hvad der sker i dagplejen, børnehaverne og SFO'en. Han ser også positivt på, at Tranbjerg Skole har fået mange tosproglige børn.
"Det har været en rigtig god oplevelse. Selv om det er besværligt med bussen, tror jeg, det er rigtigt, at de kommer hertil fra Brabrand. De ser en lidt anden verden, end de er vant til, og får faglige udfordringer. Men de kan leve op til dem, og vi kan mærke, at det lykkes for dem", slutter han.
I alt er 12 procent af de 602 elever på Tranbjerg Skole tosproglige.
Kilde: Hanne Vammen, Lokalavisen |
· Lisbeth Faurholt d. January 21 2010 22:16:20 ·
|

| Skriveværksted åbner på Tranbjerg Bibliotek |
SKRIVEVÆRKSTED - Midt i februar åbner et skriveværksted på Tranbjerg Bibliotek for de, der har mod på at blande sig i debatten i lokalområdet.
Bag initiativet står Tranbjerg Fællesråd, Tranbjerg Tidende, Tranbjerg Bibliotek og Grønløkke Aftenskole.
»Hvis man har lyst til at sige sin mening, formidle et budskab og en holdning klart i ord og billeder, eller man har lyst til at fortælle om mennesker, begivenheder, foreninger eller udviklinger i sit lokalområde, kan man få værktøjet på et helt grundlæggende kursus i journalistik og billedbehandling«, fortæller arrangørerne.
Deltagerne vil få gennemgået, hvordan de indsamler oplysninger og viden og formidler dette skriftligt. Der bliver øvelser i interview og i at gå ud i lokalområdet og skrive om begivenheder og spændende mennesker. Der bliver også øvelser i at tage billeder samt simpel redigering af dem.
Efterhånden som kurset skrider frem, er der mulighed for, at artikler og billeder fra øvelserne kan blive offentliggjort. Det kan ske på internettet på blandt andet Tranbjerg.dk, og artikler og billeder kan desuden sendes til Tranbjerg Tidende, Mårslet Bladet, Lokalavisen eller andre lokale medier.
Cyklende reporter underviser
Lærer på kurset er journalist Ole Jessen, som i mange år har skrevet for Århus Stiftstidende.
Han er kendt fra spalterne som avisens cyklende reporter, der sommer efter sommer har cyklet lokalområderne i Århus Kommune tynde og har skrevet om mennesker og begivenheder fra områderne.
Kurset forløber over otte aftener á tre lektioner på Tranbjerg Bibliotek.
Første gang bliver torsdag 11. februar klokken 17.00.
Tilmelding kan ske til Bent Bauning, telefon 86 29 06 49.
Ved hjælp af sponsorstøtte er prisen for kurset ganske lav, nemlig 625 kr.
Skrevet af Hanne Vammen i Lokal Avisen den 08. Januar 2010 |
· Lisbeth Faurholt d. January 13 2010 18:52:23 ·
|

| Børn skal advares mod usikker is i Tranbjerg |
Tranbjerg Fællesråd vil have skilt ved Trankær Mose
Der bør sættes et skilt op ved Trankær Mose, hvorpå der står, at isen er usikker.
Det mener Tranbjerg Fællesråd, der har henvendt sig til Århus Vand A/S, der ejer jorden. Trankær Mose bliver brugt til oplagring af regnvand for renseanlægget.
Lisbeth Faurholt, der er medlem af Tranbjerg Fællesråd, frygter, at der kan ske en ulykke, når der ikke bliver skiltet ved Trankær Mose.
"Der er mange, som synes, det er interessant at rende ud på isen, når den endelig er der. Er der børn, som leger på isen, kan der ske en ulykke, hvis den ikke kan bære. For år tilbage var der en hund, der gik igennem isen på Trankær Mose og måtte reddes op", beretter Lisbeth Faurholt.
Ja til skilt
Hos Århus Vand A/S er svaret, at der kan sættes et skilt op med teksten: Færdsel på isen forbudt.
"Men skiltet vil skulle blive stående resten af vinteren, også hvis isen bliver tyk nok til at kunne bære, for vi har 97 bassiner rundt omkring i Århus og har ikke mulighed for at sende medarbejdere ud og måle istykkelsen", fortæller direktør Lars Schrøder.
"Men hvis Tranbjerg Fællesråd ønsker det, sætter vi fluks et skilt op", fortsætter han.
Lisbeth Faurholt synes, det er godt, at Århus Vand A/S vil sætte et skilt op.
"Men vi foretrækker en tekst, der siger, at færdsel på isen er på eget ansvar, så det vil vi nu gå i en dialog med dem om" siger hun.
Skrevet af Hanne Vammen i Lokal Avisen den 08. Januar 2010 |
· Lisbeth Faurholt d. January 13 2010 18:47:45 ·
|

| Isen er usikker på Trankjær Mose! |
Fotograf Símun á Høvdanum været ved Trankjær Mose (søen ved Tingskov Allé) og taget disse stemningsbilleder.
Han bemærkede samtidig at kommunen ikke har sat skilte op om, at isen er usikker! Kan man så konkludere at isen er sikker? Nej det kan man ikke!!
ISEN ER USIKKER på Trankjær Mose og alle andre søer i området.
I Århus måles isens tykkelse på Stadion søerne, men dette er ikke ensbetydende med at isen har samme tykkelse på Trankjær Mose, for der pumpes jævnligt vand ud i søen og det betyder, at det tager længere tid for isen at få en tykkelse på 13 cm.
På kommunens hjemmeside Er isen sikker? står også at:
Al færdsel på alle andre søer, vandhuller og andre vådområder i kommunen er således på eget ansvar!
Der bliver altså ikke opsat et skilt ved søen om at isen er usikker, så det er op til de enkelte at bruge sin sunde fornuft, inden du løber ud på isen.
Venlig hilsen
Tranbjerg Fællesråd |
· Lisbeth Faurholt d. January 05 2010 13:57:11 ·
|
|
|
|
|
|

Har du et spørgsmål du gerne vil have svar på så kan du stille det her. Send en mail til info@tranbjerg.dk så viderebringer vi dit spørgsmål til portalens øvrige læsere, som således får mulighed for at svare dig. |
|
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.
|
|

Er der en fødselsdag eller et jubilæum du mener bør markeres, da kan du gøre det via denne side. Send os et billede af fødselaren, de nygifte eller sølvbrudeparret, sammen med et par ord tilknyttet på email info@tranbjerg.dk, så bringer vi lykønskningen her. |
|