Flytning af busstop på Orholt Alle

Vejarbejde på Orholt Alle: Som i måske har bemærket, så er man i gang med at grave midt på Orholt Alle ud for Fitness / dyrlæge Østergaard.
Det er busstoppestedet som flyttes mod vest i begge sider af Orholt Alle. Og der graves ud til nyt fortorv. Se evt. vedhæftede tegning, som fællesrådet har fået i dag fra TEKNIK OG MILJØ, Vejanlæg & Bydesign. Arbejdet foregår skal være færdigt i uge 50.

Flytning sker på baggrund af den seneste skolevejsanalyse for Tranbjergskolen, hvor der blev klaget over, at visse bilister kører venstre om hellen, når bussen holder der. Det er selvfølgelig meget farligt og ulovligt, men det sker desværre jævnligt.

Allerede da man lavede lokalplanen advarede Fællesrådet kraftigt mod placeringen af stikrydsningen / busstop. Vi håber, at den nye løsning bliver mere sikker.